Forsiden ]

 

Julefrokost i Solrød Strand

Julefrokosten startede egentlig weekenden før da vi var i Nyborg for at fange fiskene, der skulle bruges til Julefrokosten. Her fangede "vi" J  akkurat de fisk der skulle bruges: 8 sild, 8 fladfisk og to torsk. Efter at vi havde fanget de nødvendige fisk, smuttede vi lige med kameraholdet tilbage til gode gamle Bjørnevangen, for at filme lidt derfra, hvor det hele startede.

Fisken til Julefrokosten præsenteret af de dygtige lystfiskere.

Selve Julefrokosten 1. november 2003: Dagens første begivenhed lå før samlingen af tropperne i Solrød Strand. En DR bil rullede op foran hytten kl. 09.00 og 3 friske tv-folk trådte ind. En kameramand, en lydmand og vores kontaktperson Dorthe.

De gik og snusede lidt til lokaliteten med en kop kaffe mens vi ventede på resten af ®MLM, der skulle ankomme kl. 10. Stille og roligt kom folk dryssende ind medbringende deres kvinder, men dog uden børn - vi skulle jo hygge! Og vel-ankommen blev gæsterne smidt ud igen for ankomsten skulle jo filmes for at få det hele med – så man måtte vente på en velkomst-øl. Kvinderne blev sendt en tur på Strøget under Tulles kyndige ledelse (da de larmede for meget for tv-holdet), fulgt af mændenes eftertænksomme miner - Var det nu også smart, mens butikkerne havde åbent ?

Efter opsætning og klargøring af kamera og lyd gjorde vi klar til dagens velkomstmøde, Så skulle der planlægges. hvor vi under indtagelse af en Føroya Bjór Gull øl planlagde dagens gang og menurækkefølgen. Diskussionen foregik uden de helt store genoptagelser og næsten ud i en køre (men vi var jo stort set også ædru endnu J ).

 

Bagefter blev indkøbene foretaget i den nærmeste butik - Super Best i Solrød Strand - under stor bevågenhed fra den lokale befolkning, der undrende fulgte de tre DR folk, mens de optog de fire forklædeklædte kokke handle. Indkøbene blev foretaget hos den lokale købmand. Og det lykkes stort set at kæmpe sig igennem flere stimer af nysgerrige pensionister bortset fra en enkelt gang hvor lydmanden simpelthen måtte opgive at gå baglæns gennem menneskemængden mens vi helt afslappede og naturligt så på at varerne faldt ned fra hylderne. Vel hjemme igen skulle vi have begyndt madlavningen, men da DR gerne ville optage alt hvad der foregik ude i køkkenet og vi skulle interviewes enkeltvis først blev madlavningen skubbet til senere på eftermiddagen.

Reportageholdet indtog stuen med lamper og andet tv-grej og gjorde klar til en tur i den varme stol, mens de andre pænt måtte vente (og være stille) i baggrunden. Så der var ikke meget andet at lave end at indtage en pilsner i ventetiden og fordele regningen. Var Holger nervøs? Tjooo når man nu senere så ham blive overmandet af en flok ret så døde fladfisk, der ikke ville renses og der måtte forstærkninger til (ikke øl men afløsning)… Madlavningen blev generelt et tilløbsstykke i det lille køkken DR køkkenet , hvor fire kokke tryllede med maden mens tre DR folk under ledelse af Dorthe forsøgte at få nogle gode klip i kassen – og det blev til alt fra stjernetilberedning af de enkelte retter til fællessang og diverse prøvesmagninger af mad, øl og snaps.

Efter maden var klar og serveret foran kameraet, hvor også pigerne bidrog med en lille én til forretten, tog DR-folkene af sted (heldige at de kunne for Holger var jo ude med kniven DR køkkenet ) og festmiddagen kunne begynde. Skål og velbekomme. Og maden må siges (igen) at være en succes for det smagte vidunderligt alt sammen – eneste problem var at man blev nødt til at skåle med munden fuld af mad J ... ...

Se opskrifterne fra menuen på opskriftsiden.