Vi skal med det samme advare mod at lave denne
ret - dagligdags mad bliver aldrig det samme igen. Med andre ord er det nok til dato den
største kulinariske oplevelse der er set i MLM´s historie, og det siger en hel
del....så mørt kød og en så himmelsk sovs vil Claus Meyer o.a. slå ihjel for at kunne
frembringe blot en gang i deres liv. At det ikke kunne gå anderledes skyldes
selvfølgelig det totale overblik fra chefkokkens side, samt at vi ikke blev forledt af slatne
amatører og deres minutiøse opskrifter, men lavede maden med store armbevægelser ala Else(Who the fuck is Else),
fantastisk intuition samt uovertrufne smagsløg (Altså: til Alex´s store bekymring havde
vi ingen opskrifter - kun gode ideer).
Nå men efter denne objektive vurdering af hovedretten
(Næsten ordret citeret fra pigerne under menuen) skal vi videre til referatet fra
aftenen. Vi startede klokken 13 hos Peter (chefkok) med en lille pils til opvarmning og
planlagde slagets forløb. Efter at alle blev reglementeret påklædt (Forklæder), drog
vi i Bilka for at købe øl og mad. Det var klart fra starten at Alex havde den rette
udstråling, for vi kom knapt ned til slagterafdelingen før en kunde antastede ham og
sagde "Har du
noget at gøre med svinekød" (vi lader billedet stå
til fantasien et øjeblik). Nå men vi får købt ind under det sædvanlige påstyr
(forklæder skaber af en eller anden grund opmærksomhed). Efter at have fået ølforsyningerne
bragt op på et anseeligt niveau,
kørte vi hjem for at begynde mesterværket. Det fremgik tydeligt at Alex ikke havde
været på arbejde, og var vældig opstemt (en flaske vin på under en time gør nok også
sit). Han gik direkte efter nødderne (også valnødderne) mens vi andre lavede mad. Alex
havde nemlig fået en arbejdsskade (stukket sig på sin hånd), så han kunne ikke deltage
i selve madlavningen. Altså måtte han stå for borddækningen, der bar præg af en
rimelig høj promille (der er billeder af før og efter at vi rettede hans borddækning)
Faktisk var han ikke til at styre,
og nåede på ca. en time at skræmme naboens børn fra vid sans ved at råbe
uforståelige lyde ud af terrasse døren (de viser sig ikke foreløbig på vores
græsplæne igen...), næsten at fælde et af naboens nyplantede træer til bordpynt, på
skift at slås
med de andre MLM`ere og tage 50 billeder af mere eller mindre underlige motiver incl. sig selv med sygelige grimasser (vi tog over 100 billeder den aften som
det kan ses på siden). Det var ikke nok med det - han nåede også lige at vælte et
næsten tomt glas rødvin med kameraremmen, og træde en glød ned i gulvtæppet med sine
bare tæer (og brokkede sig over at det gjorde ondt i stedet for at bekymrer sig om det
fine ægte tæppe fra Bauhaus...).
Det lykkedes trods alt alligevel at få en fantastisk middag ud af det,
og efter at vi havde fået ost og kiks,
og efter at opvasken
blev ordnet fik vi gang i musikken og specielt Wolle fik hørt ABBA.
Der blev så danset en halv times tid, indtil vi gik i gang med at spille trivial persuit. Idet Alex havde haft så travlt tidligere
på dagen faldt han i søvn på sofaen, og vågnede først op efter at kortene blev taget
frem. (det skal ikke nævnes, at vi ved en fejltagelse havde indgået et væddemål med
pigerne om en flaske vodka, hvis de kunne slå os i TP. Vi lod dem selvfølgelig vinde for
husfredens skyld...) Kort spillet bølgede op og ned for alle, men alt i alt blev det Alex
der trak det længste, strå og Holger der måtte bøde for lidt vilde satsninger. At vi
fik stoppet seancen klokken 6 om morgenen var en nødvendighed, for Holger og Wolle havde
en aftale dagen efter, med bowling kl. 12, idet de er i festudvalget på bjørnevangen.
Det er en helt anden historie så jeg skal blot nævne, at de om morgenen ikke så ud til
at kunne administrerer en bowlingkugle på en gang (hold kæft hvor var de morgen
grimme!).
Aftenens mest upassende kommentar kom fra Ida. Som hun sagde
under forretten: "Flutene laver jo ikke sig selv". Det er stadigt uklart hvad
hun mente, for det var selvfølgelig planlagt. Vi var i så fald blevet alt for mætte til
hovedretten...
Og så er der faldet en kæmpe bøde af til Holger for grov forsømmelse af pligterne. Han
mangler stadig at lave referatet fra sidste møde, og for at undgå øjeblikkelig
udelukkelse fra foreningens aktiviteter, har han fået en bøde - fastsat til en flaske
gammel dansk eller en flaske whisky, leveret til næste møde. MLM-retten er sat!
Forret: Avocadoer med rejefyld og cremefraiche sovs
Ingredienser:
4 Avocadoer.
1 pakke store rejer
1 Citron.
½L Cremefraiche.
1 spsk. Ketchup.
Salt, peber, Cayennepeber(Stærkt), Oregano.
Først laves sovsen af Cremefraiche, ketchup og
krydderierne(et par timer før servering) Avocadoerne halveres på langs, og stenen
fjernes. De gnides med citronsaft for at holde et
friskt udseende (ellers bliver de meget hurtigt mørke). Herefter fyldes hullet godt op
med rejer, og der hældes dressing over. Man kan evt. servere flutes til.
Hovedretten: Rensdyrsteg stegt som vildt med fløde/oste
sovs og waldorfsalat.
Ingredienser:
2 Rensdyr stege
1 pakke røget spæk
1L fløde (rigtig fløde)
1 STOR spiseske Ribsgele
75g danablu
400 g Mayonnaise
400 g Ymer
2 tsk. Sukker
1 tsk. Dijon sennep
2 æbler i tern
2 stængler bladselleri
vindruer
valnødder
salt, peber
Rensdyrstegen placeres i en bradepande, drysses med groft
salt og peber, og dækkes med skiver af røget spæk. Der hældes 1l fløde ved (ikke
kaffefløde!). Stegen
kommer i ovnen og steges ved svag varme, dvs. først en halv times tid ved 175 grader, og
derefter skrues ned på 130-150 grader. Stegen skal stå ca. 3 timer ved denne temperatur.
Sovsen laves af den resterende væske fra stegen ved
simpelthen, at hælde væsken fra stegen gennem en si, og fjerne al fedt der flyder
ovenpå fløden (gem fedtet - det er godt til at give smag til en sovs en anden dag). Der
tilsættes nu danablu ost, en kæmpe spiseske ribsgele, og sovsen koges godt igennem i en
pande, hvorefter den smages til med lidt salt og peber. Det giver en utrolig lækker, tynd
men kraftig sovs.
Waldorf salat ala Henning består af halvt mayonnaise og
ymer hvortil der hældes 2 tsk. sukker og en stor tsk. dijon sennep. Der tilsættes nu
æbler i tern, bladselleri i tern, knuste valnødder og vindruer i kvarte stykker, alt
efter hvor tynd en salat man ønsker. Fjern først kernerne i vindruerne og æblerne, og
skræl så disse samt bladsellerien inden de skæres i små tern. Pyntes med hele
valnødder, halve vindruer og de små hjerteblade midt i sellerien.
"Efterret":
Kiks med diverse oste efter smag, samt vinduer.
Økonomi: Prisen pr. person blev på 70 kr. hvilket er lidt
over vores målsætning på 50 kr. men de sidste 20 kr. gjorde udslaget til at kunne købe
de bedste råvarer. Efter gildet blev al gæld betalt og der er ikke en klejne i kassen.
|