Det sidste møde inden ferien. Ja så kom dagen endelig, hvor vi skulle se resultatet af hvad vi havde præsteret på lykkehjulet, som blev optaget d. 26/3-2001 i Nordisk Films studier. Chefkokken (Alex) Hentede Wolle og Holger på de respektive adresser (Wolle dog i et kolonihavehus, da han er blevet udvist fra fyn :-) ) Peter skulle lige have klaret den lille Kirstine inden han var klar, så han måtte selv komme senere. Vi kørte til det nærmeste varehus og provianterede os med øl og vin. Derefter kørte vi til Chefkokkens bopæl. Da menuen allerede var bestemt (Lykkehjulspizza) var der god tid til at læske ganen under afslappede forhold. Peter kom en time senere og der blev lavet en indkøbsliste. Chefkokken (Som hader at lave mad) blev fritaget for at tage med på indkøbstur, da der skulle rigges webcam, kabler og software til inden kl. 16.30. Dette møde blev nemlig transmitteret via hjemmesiden. Hvis du ikke så det er det bare ærgerligt for der var da et par sjove billeder. Blandt andet kunne holger ikke lade være med at moone kameraet. Dette blev dog set af Tanja i virkeligheden og da hun var ved at tage sko på og kikkede op så hun lige ind i........ Ja i ved hvad jeg mener og hun udbrød "Arrrhhh Holger for helvede". Nå men kokke assistenterne blev sendt på indkøb og jeg var glad for jeg ikke var med, da jeg efter hørte at samtlige de mødte på deres vej blev mindet om at de skulle huske at se lykkehjulet. dette syntes jeg var lidt pinligt, men nej alligevel ikke når alkoholprocenten er tæt på kropstemperaturen. Jeg fik rigget kameraet til og det kørte. Så kom de hjem og jeg tror nok der var nogle der begyndte at lave mad. Men pludselig blev klokken 17.00 og så stod alt stille. for så var det lykkehjulstid. Programmet blev set med en vis nervøsitet, da vi ikke vidste hvordan der ville tage sig ud. Husk på at Holger og jeg selv var ganske fulde, da vi var ved hjulet. Men vi blev enige om at det var et OK resultat. Og jeg mener, 3 ud af 4 runder til rMLM samt forsøg på bonusrunden. Det er da pænt set i forhold til at 50 % af rMLM medlemmerne var fulde. Det var da også en af de ædru der ikke gættede ordet. Jeg vil ikke pege fingre af nogen for hans runde var også lidt træls og vi andre kunne da heller ikke gætte hans ordgåde fra tilskuerpladserne. Så du er tilgivet Peter....Ups! som kom jeg alligevel til at sige navnet. Nå men så skulle der jo laves noget mad. Jeg kan ikke fortælle meget om dette, da jeg aller fatter en ski af madlavning. Men pizzaerne blev hamrende gode. Især bunden kan anbefales ! Så Pizzajegskalkommeefterdig forretningerne skal stå tidligt op for at lave nogen der er lige så gode ! Efter spisningen var det jo tid til at analysere udsendelsen. Jeg tror at vi så programmet 6-8 gange. Alt så OK ud, men vi var jo også tæt på kropstemperaturen. Jeg så det samme dagen efter i ædru tilstand og så var det en helt anden snak :-( Min kære mor og far havde selvfølgelig også set programmet. Og det eneste de sagde da de ringede var "Du var da godt nok stiv hva ?" Utroligt hvor lidt man kan skjule for sine forældre. Resten af aftenen gik jo som den gik. Masser af drinks osv. Vi var godt oppe at køre. Vi havde jo fået vores 15 min. berømmelse. Men da vi jo er 4 stk. så har vi jo 30 min. tilbage. Dem vil vi da gerne bruge i morgentv på tv2. Så kan vi lige lave en lille ting imens vi får en lille ting også :-) Evt. vores berømte whisky kalkun ! Se den på opskriftssiden ! Jeg vil slutte nu da jeg ikke kan huske meget mere fra den dag. og billederne er her på stribe, da jeg ikke ved hvornår de forskellige er taget. Budgettet blev rimeligt. Ca. 450 for alt mad. og drikkevarerne taler vi ikke om ! Referat af Alex |