Rigtige Mænd Laver Mad

Forsiden ] Tilbage ]

Tortillas

Ingredienser (8 stk)
125 g majsgryn 
5 dl vand 
4 spsk plantemargarine 
1 tsk salt 
300 g hvedemel 

Fremgangsmåde
Kog majsgrynene 10 minutter i en gryde med vand. Rør af og til. Bland margarine, salt og hvedemel i majsgrøden. Ælt dejen let. Den skal være blød og let klistret. Form dejen til 8 små boller på størrelse med en bordtennisbold. Rul dejen tyndt ud på et melet bord. 
Steg pandekagerne på en tør og meget varm pande indtil de bobler op, ca. 2 minutter på hver side. Stabl dem ovenpå hinanden og hold dem varme under et viskestykke. Bruges til tacos og enchiladas, eller som erstatning for brød. 
Tips: En god måde at udrulle en tynd dej på er at lægge den mellem 2 stykker bagepapir drysset med mel. Udrul den på sædvanlig vis. 



Oksekødsfyld til tacos

Ingredienser (4 personer)
500 g magert, hakket oksekød 
1 stor hakket løg 
1 rød peberfrugt i tern 
2 spsk majsolie 
2 fed finthakket hvidløg 
2 1/2 dl tomatpure' 
1 tsk tørret origano 
1/2 oksebouillontern 
2 friske røde chilier el pulv. 

Fremgangsmåde
Svits løgternene i olie, til de er klare, tilsæt så kødet og rør i det med en gaffel, til det skiller og skifter farve. Hvis du bruger peberfrugt, skal den i gryden nu. Tilsæt hvidløg, origano og så meget tomatpure', at du får en ret tyk sauce. Skær de rensede chili i tern og kom dem eller chilipulveret i gryden sammen med 1/2 oksebouillon opløst i lidt kogende vand. Smag til med salt. Dæmp varmen og lad saucen meget småt under låg i mindst 1/2 time, eller til den er meget tyk. Portionen passer til 4 store enchiladas (28 cm. i diameter) eller til 12 Tacoskaller sammen med salat. 


Stærk tomatsauce til tacos og tortillas

Ingredienser (4 pers)
3 spsk olie 
1 løg 
3 fed hvidløg 
750 g tomater, evt. dåse 
2 chilipebre 
2 spsk vineddike 
1 bundt persille, hakket groft 
1 laurbærblad 
1/2 tsk timian 
salt og peber 

Fremgangsmåde
Tips: *Rigtige* chili-elskere tager selvfølgelig ikke kernerne ud :-) 
Flæk chilipebrerne, rens dem og snit dem fint. Hak løg og hvidløg fint og sautér i olie. Tilsæt chilipebre, skoldede tomater skåret i kvarter og resten af ingredienserne. Lad saucen koge under låg i ca. 10 minutter. Fjern låget og lad saucen koge ind i ca. 10 minutter. Gnid saucen gennem en sigte (eller blend den) - husk at fjerne laurbærbladet først. 
Er saucen for tynd, koges den yderligere ind. Er den for tyk, tilsættes lidt vand. Men husk - den må aldrig være vandet!