Rigtige Mænd Laver Mad

Forsiden ] Tilbage ]

 

Lagkagen alle kan lave.

 

Ingredienser:

1 pakke lagkagebunde

1 pakke lagkagecreme med vaniliesmag

1 dåse mandariner

1 dåse syltetøj efter egen smag – vi benyttede dog hjemmelavet blommemarmelade.

½ liter fløde

Glasur af flormelis, æggehvide fra et æg,  og lidt eddike.

Kakaopulver.

 

Ja, lagkagen består ikke overraskende af lag af ovenstående. Man starter med at lave kagecremen – opskriften står på bagsiden af pakken. Det skal køle af  inden brug, så lav det i god tid. Nu startes med en lagkagebund, herpå smøres lagkagecremen og på cremen lægges mandariner på den ene halvdel, mens der lægges syltetøj på den anden halvdel (man kan selvfølgelig nøjes med den ene af tingene). Dette gentages (Bund-creme-mandarin/syltetøj, og husk hvor de to halvdele starter og slutter) og der placeres en bund øverst. Nu skal kagen i køleskab for at slå sig, og efter et par timer er kagen klar til pynt. Der laves glasur, og en lille del gemmes i en frysepose til pynt. Resten tilsættes kakaopulver, til det får en god farve, og nu smøres det udover lagkagen i et jævnt lag. Herefter pyntes lagkagen rundt om (langs kanten) med fløde – igen kan en frysepose med et lille hul i et hjørne bruges som flødesprøjte. Når glasuren er stivnet, kan man skrive på lagkagen med det gemte hvide glasur ved også her at klippe et meget lille hul i posen – en god ide er at have lavet mønstret på papir i forvejen, for man har jo kun et forsøg på kagen!!!